Skoleindskrivning - indskriv dit barn til skolestart
Hver skole har sit eget distrikt og børn, der bor i dette distrikt, har ret til at blive indskrevet i distriktsskolen. Folkeskoleloven giver dog mulighed for, at man kan vælge en anden skole end distriktsskolen – frit skolevalg.
Skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune har digital skoleindskrivning for kommende børnehaveklasser i perioden mandag den 19.01.26 til og med mandag den 02.02.26. Hvis dit barn skal gå i en friskole, bedes du også indberette det på digital skoleindskrivning.
Hvis dit barn er født i 2020 eller er fra 2019 og ikke allerede er startet børnehaveklasse vil du få en personlig indbydelse fra skolen i dit skoledistrikt.
Modtager du ikke en indbydelse er det vigtigt, at du selv kontakter distriktsskolen eller Ringkøbing-Skjern Kommune, Dagtilbud og Undervisning, Dyrvigsvej 9, 6920 Videbæk, telefon 99 74 13 31.
I forbindelse med den digitale skoleindskrivning til børnehaveklasse skal der også ske indskrivning til skolefritidsordning eller børnehus, hvis dette ønskes.
Vær opmærksom på, at hvis du indskriver dit barn på en anden skole end distriktsskolen, kan du ikke indskrive til SFO på denne skole, det skal du gøre via Digital Pladsanvisning.
Skoleudsættelse
Det er muligt at søge om skoleudsættelse for dit barn.