Kære alle
Børn og familieudvalget har den 19.06.2024 vedtaget ”Programoplægget for etape 1 – sammenlægning af Hvide Sande Skole.”
Oplægget og den politiske beslutning er her:
/ 21.06.2024 /
Efteråret 2022:
Der er indgået et budgetforlig i Ringkøbing-Skjern kommune tirsdag den 30.08.2022.
I forbindelse med sammenlægningen af afd. Fjord og Skolevej på Skolevej kan man læse, at kommunalbestyrelsen har besluttet, at afsætte 10.089 millioner i 2024, mens de resterende 18.600 millioner må være placeret efter 2026.
https://www.rksk.dk/Files/Files/Nyheder/1.November2021/AnlAegsudgifter-samlet-i-1-fil.pdf
Det betyder, at RKSK Ejendomme forventeligt kommer med en revideret tidsplan.
Det der blev besluttet allerede i 2019/2020 var, at sammenlægge afdelingerne på Skolevej 2. I den forbindelse bygges der blandt andet en ny SFO og der ses på udearealerne.
Hvordan og hvad der er tænkt i den forbindelse ses af følgende bilag:
- Beslutningen om sammenlægning herunder indhold_afsatte midler.
- Scenarie A (nye faglokaler m.v. – opdatering af undervisningsmiljøerne)
- Hvide Sande Skole - Helhedsplan - placering af SFO – naturområde
- Fremtidens Hvide Sande Skole_uddrag fra arbejdsgrupperne
- Fremtidens Hvide Sande Skole - powerpoint 22.10.2019
Det er klart, at der har været en del arbejde (for os) forbundet med, at kvalificere oplægget til forvaltningen og politikerne. Fordi målet er, at lave noget der er fremtidssikret, og som tager hånd om alt det vi kunne komme i tanke om.
Vi har derfor blandt andet haft nedsat arbejdsgrupper med eks.vis børnene, SFO-medarbejderne, ansatte, skolebestyrelsen m.fl. op til beslutningen, samt en tovholder fra RKSK Ejendomme som arbejdede med i grupperne, og har viden på området. Herved håber vi, at vi fik vendt hver en sten. Oplægget blev noget dyrere end først antaget, men man nikkede til det.
Der er naturligvis set på udenoms arealerne/skolegård m.v. på Skolevej 2 for at lave en ”grøn skole”, og en skole der naturligt kan bruges af alle uanset årgang. Som I kan se af det vedhæftede er planen blandt andet at udvide og nedlægge P-plads ud mod Nørregade. (Evt. brug af vores grønne areal Langsand 2, stadion).
Der er indtænkt nye pædagogiske tiltag i form af indretning af lokaler/ fællesrum/nye faglokaler, udendørs undervisningsmiljøer osv.
Det fremadrettede arbejde der vil pågå, sådan som jeg ser det, er at sikre, at de gode tanker, intentioner og gode muligheder bliver gennemført. Sandsynligvis med inddragelse igen af både børn, ansatte, fagfolk og forældre.
Forventeligt kommer der også nogle infomøder, blandt andet for jer forældre. Herved kan både ”gamle” og nye forældre bliver ajourførte mht. hvad betyder sammenlægningen, og hvad er målet med den nye fremtidens skole for børnene, forældre, ansatte og borgere i Hvide Sande.
Man har løbende kunnet orientere sig i diverse referater fra skolebestyrelses-møderne, eks.vis bare i perioden 2019–2022 har der været en del om sammenlægningen.
Målet med dette skriv er, blot et forsøg på at skabe et lille overblik over hvad det er der venter forude velvidende, at der sandsynligvis først for alvor vil ske noget ”synligt” i 2024.
Med venlig hilsen
Tom Arnt Thorup
Skoleleder